Mød en løber: Pia fra Fyn

Mit navn er Pia Lundbech, jeg er 49 år gammel. Jeg er født og opvokset i Holstebro, men er nu bosiddende i Odense. Her har jeg med min eksmand 4 børn mellem alderen 12 og 21 år. Gennem de sidste år har jeg været kærester med Jon, som også er hørehæmmet og bor i Lyngby. Til daglig bruger jeg min uddannelse som pædagog i en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6. For 6 år siden fik jeg bevilliget et fleksjob, hvorved jeg nu arbejder 20 timer om ugen.



Min hørenedsættelse er middelsvær og medfødt, hvilket formegentligt skyldes, at jeg blev født 8 uger for tidligt. Som barn gik jeg i en almindelig folkeskole, men fandt gennem børne høre kurser sammen med andre hørehæmmede børn, og dette samvær bragte mig stor glæde. Dette medførte også, at jeg senere valgte at tage både 9. og 10. klasse på Frijsenborg Ungdomsskole.
Så længe jeg husker, har jeg gjort brug af 2 bag-øret apparater, og indtil for få år siden Widex høreapparater. Grundet mit store skelnetab valgte jeg i samråd med en læge på OUH at skifte til et Phonark apparat, hvilket jeg har nydt stor gavn af. Tinnitus og støjoverfølsomhed er også noget, jeg har måttet døje en del med, men et forløb på kommunikationscenteret i Odense har hjulpet mig til lettere at håndtere dette. I min hverdag er jeg afhængig af mundaflæsning, men nyder, når jeg har muligheden for at bruge tegndansk i samvær med andre hørehæmmede.

For 9 år siden blev jeg desværre ramt af en slem blodforgiftning, som medførte den kroniske sygdom interstitiel cystitis. Derudover har jeg de sidste år haft to blodpropper i hjernen, som tog motivationen til regelmæssigt løb fra mig. Læs Pias beretning færdig på Hearing Loss Runners hjemmeside.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!