Opslag

Viser opslag fra februar, 2018

Skal, skal ikke?

Billede
Nogle gange skal man bare give sig selv et los i røven. Så kort kan det siges. I går, lørdag, havde jeg planer om en løbetur om formiddagen, inden jeg skulle spise frokost og kage med en veninde. Både fordi det er en god start på dagen, og fordi jeg vidste at jeg nok ville være uoplagt efter min aftale. Men jeg var alligevel for træt om formiddagen, til at trække mig ud på en løbetur. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen, tænkte jeg om jeg ikke alligevel skulle prøve at løbe en tur - også for at mine løbedage i næste uge ikke skulle forskydes. Om ikke andet, så bare en kort tur, for de tæller jo også! Jeg endte med at trække mig afsted i masser af reflekser og lys, og ved I hvad? Det var faktisk en af de bedste løbeture jeg har haft de sidste par uger og jeg var næsten oppe og ramme 9 km. Så ja, selvom lysten ikke altid er der, kan det sagtens betale sig at komme afsted alligevel. Det kan jo være, at der faktisk kommer noget godt ud af det. /Mie

Tanker om teknologi

Billede
I sidste uge faldt jeg over udtrykket “naked running” - og nej, det er desværre ikke så frækt som det lyder. Det betyder at man løber uden teknologi. Det vil sige uden nogen former for tracking (løbeur eller Endomondo), musik og hvad man ellers kan bruge. Egentlig faldt jeg over udtrykket for nogle år siden, men det har fået en helt anden betydning for mig nu, efter jeg har taget et aktivt valg om at bruge mindre tid på min telefon og sociale medier. Jeg vil blive bedre til at være til stede dér hvor jeg er, og fokusere på én ting ad gangen. Men hvorfor er det så svært at lade elektronikken blive hjemme, når jeg løber? Jeg har kæmpet en del med skinnebensbetændelse det sidste års tid, og nu hvor jeg er ved at komme oven på igen, måler jeg ikke nødvendigvis min succes i længden på mine løbeture. Jeg måler lige så meget succesen  i, om det er en tur uden smerter og med overskud. Mine løbeture foregår derfor tit på gefühl, hvor jeg undervejs mærker efter, om jeg har overskud til at lø

Kampen mod uret!

Billede
Jeg vil ikke lade det være en hemmelighed, at jeg hader at stå tidligt op - i hvert fald om vinteren, hvor det er mørkt og koldt udenfor. Af samme grund står jeg sjældent op før jeg skal, hvilket så også betyder, at jeg ikke er typen der træner, inden jeg skal på arbejde. Med en arbejdsdag, der som regel løber fra kl. 7.30 til kl. 15, lægger jeg i stedet min træning om eftermiddagen. Men af og til arbejder jeg fra kl. 9.30 til kl. 17, og jeg finder det meget svært at få presset træning ind på de dage. Et af formålene ved Ragnar Relay er, at vi skal udfordre os selv. Jeg vil derfor prøve at stå tidligt op og træne på de dage, hvor jeg har de her forskudte dagvagter. I dag var ikke første gang (jeg har tidligere gjort det, hvor jeg så har taget i svømmehallen på vej på arbejde), men det var første gang, jeg skulle ud og løbe inden solen var stået op. Jeg var bange for at jeg ville være for tung i kroppen, nu når jeg mere eller mindre skulle løbe lige efter jeg var stået op. Men med e

Natløb - en udfordring, når man er natteblind!

Som en person, der har ushers type II ( ekstern link til beskrivelse af ushers II) er det en udfordring at bevæge sig rundt i verden, selv under optimale forhold. Det er derfor en ekstra stor udfordring, hvis det er intentionen, som det er i et Ragnar-relayløb, at en af etaperne gennemføres om natten. Gode råd er i den forbindelse dyre. I den forbindelse er det godt, at jeg kender en anden ushers mand, der er nogle år ældre end mig, men som har total check på løb, herunder også natløb. Han løber til hverdag ultraløb og alt under 100 km betragter han som en mild opvarmning. Da han, udover denne tilbøjelighed, er ret fornuftig, peger det på, at det er muligt at løbe, selvom det er mørkt og uden at det bliver alt for risikabelt. Jeg har efter hans råd, anskaffet en pandelampe ( denne model ) og forleden aften, skulle vidunderet afprøves i praksis for første gang. For en sikkerhedsskyld havde jeg allieret mig med Laila - hun løb med som en art sikkerhedsløber - og vi iførte os det helt sto

Kolde løbeture og trælse småskader

Nedtællingen er nu officielt i gang. Der er nu mindre end 12 måneder til at vi formentlig og forhåbentligt kommer afsted til Florida og skal løbe et Ragnar-relay løb der. Det er godt med den deadline i baghovedet, når motivationen til at løbe i øjeblikket skal findes frem. Med temperature lige over eller under frysepunktet kan det godt nok være svært at komme ud af døren, også selvom turen kun går ned i det lokale motionscenter. Vinteren er hård ved selv de bedste nytårsforsætter! Vores erfaring er, at det er bedst at lægge løbetræningen fast på bestemte dage, og så må det aktuelle vejr bestemme om løbeturen bliver i motionscenteret eller i skoven. Der er også personlige preferencer. Laila foretrækker skoven; det skal virkeligt være skidt vejr, før hun smutter i motionscenteret. Jeg har det lige omvendt. Det skal virkeligt være godt vejr, før jeg får løbet i skoven. Den sidste måned har dog været lidt besværlig pga. en træls småskade. Det er akillessenen i det ene ben, der driller.