Natløb - en udfordring, når man er natteblind!

Som en person, der har ushers type II (ekstern link til beskrivelse af ushers II) er det en udfordring at bevæge sig rundt i verden, selv under optimale forhold. Det er derfor en ekstra stor udfordring, hvis det er intentionen, som det er i et Ragnar-relayløb, at en af etaperne gennemføres om natten. Gode råd er i den forbindelse dyre. I den forbindelse er det godt, at jeg kender en anden ushers mand, der er nogle år ældre end mig, men som har total check på løb, herunder også natløb. Han løber til hverdag ultraløb og alt under 100 km betragter han som en mild opvarmning. Da han, udover denne tilbøjelighed, er ret fornuftig, peger det på, at det er muligt at løbe, selvom det er mørkt og uden at det bliver alt for risikabelt. Jeg har efter hans råd, anskaffet en pandelampe (denne model) og forleden aften, skulle vidunderet afprøves i praksis for første gang. For en sikkerhedsskyld havde jeg allieret mig med Laila - hun løb med som en art sikkerhedsløber - og vi iførte os det helt store grej-cirkus før vi bevægede os ud på landevejen i passende snevejr - og tog en kort prøvetur til den nærmeste naboby og retur igen. Da jeg er i stand til at skrive dette, må det konstateres, at det gik fint. Lampen gav et tilstrækkelig lys til at jeg kunne følge Laila langs landevejen. Så næste skridt bliver at løbe på egen hånd for at se om det er realistisk at løbe om natten i Florida!

Kommentarer

  1. Det er godt nok en avanceret pandelampe :-)

    Jeg var for nogen tid siden ude og høre et foredrag om en blind mand på 64, som er meget glad for skiløb på paralympics niveau og med alderen gik han over til langrend i den helt store stil også på konkurrenceniveau. Den store drøm var at deltage i et grønlandsk langrendsløb på 2-3 dage på Grønland, hvor der løbes om dagen og overnattes ude i felten. Det lykkedes efter lang tids forberedelse og træning og med tilknytning af to seende makkere. Han fik afslag på at deltage af sikkerhedsmæssige årsager, men fik efterfølgende lov at deltage året efter. Så drømme skal man have :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dit svar. Ja, det er en avanceret lampe, heldigvis ok nemt at bruge i praksis, da der kun er en knap :) Og ja, drømme skal man have, de driver værket. Mange hilsner Niels

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!

Løbsreportage - Etape København - et maraton i fem etaper!