Hearing Loss Runners

For et par måneder siden blev jeg den heldige ejer af et Garmin Vivosport aktivitetsur, som er et løbeur med GPS. Det er en rigtig god træningsmakker, som giver en ekstra dimension til min træning, og gør mig mere fri og impulsiv i forhold til at vælge kilometer til eller fra. Uret sidder godt på armen og er en fin lille slank model som er nem at anvende. Undervejs i mine løb kan jeg følge det aktuelle tempo (min/km), jeg får et belønnende bip pr. løbet km, og hjemme igen overføres data automatisk til min mobiltelefon, hvor jeg bl.a. kan se ruten på kort, løbedistance, tempo for hver km, puls, og højdemeter - og dermed følge udviklingen for mit løb. Forleden, på en af mine løbeture, kom jeg til at tænke på, hvordan det var, da jeg var yngre, hvordan det var mere besværlig med opmåling af løberuter. Al det teknologiske udstyr vi har i dag gør det meget nemmere at følge hastighed, tid, distance og form. Jeg synes ikke som sådan tiden er en vigtig faktor i at løbe, men i og

Tænk at jeg skulle tæt på at blive 50 år inden jeg blev en regelmæssig løber. Takket være mit engagement i Hearing Loss Runners er det nu lykkedes. Jeg har tidligere løbet lidt i perioder, men har aldrig for alvor fået knækket koden så lysten til at løbe fortsatte. Jeg har de sidste 10 år været   ramt af forskellig sygdom, har været igennem genoptræning og mange smerter. Jeg blev modløs og mistede troen på at dyrke motion. I november sidste år blev jeg opmærksom på dette løbeprojektet, og efter lidt skriverier med vores kære leder Laila, besluttede jeg mig for at gøre et forsøg. Og hvor har det været givende for mig, det var det jeg manglede – motivationen, at være en del af en gruppe, og at have et mål i forhold til løberiet. I næsten 5 måneder har jeg nu løbet fast 3 gange om ugen. Jeg startede i det små med mindre løbeture, stille og roligt kom der flere kilometer i benene og med en hurtigere tid. Kun 1 uge har jeg måtte springe et par ture over pga. et hold i ryggen. Me

Jeg har haft meget at se til, siden min far døde i sidste sommer uden varsel, og set meget til min mor, der har alzheimer, da hun fik plejebolig i december måned (det gav mig ro i sjælen, nu hvor der er personale i nærheden), hussalg, børn, foreningsarbejde og arbejde, det er svært at få det til, at hænge sammen og få tid til, at løbe ved siden af. Børnene og jeg flyttede hjem til mit barndomshjem. Vi er glade for beslutningen. I slutningen af februar måned kunne jeg aflevere nøglen til køber. Efter afleveringen fik jeg ro i kroppen og skulle ikke se til 2 huse dagligt. Lige nu er der dobbelte møbler i huset. Det har været svært at finde tingene, bla. mit løbetøj, løbesko – men endelig fandt jeg det og fik løbet min første tur sammen med Lulu (min hund) i fredags. Det var lidt svært at løbe rundt om Damhussøen med hende; hun ville hellere løbe efter svaner og ænder end løbe lige ud! Nu er jeg kommet op på hesten igen og tænker over løbedage. Det er lidt svært at planlægg

Allerførst vil kaptajnen her sige tusind, tusind tak for den meget fine sponsorstøtte, der allerede er kommet ind på Hearing Loss Runners Ragnar konto hos Dansk Døve Idræt (DDI). Og en meget, meget stor tak til Joachim Thor Krøyer fra DDI for at skaffe sponsoratet. Nu er der i skrivende stund ca. 11 måneder til vores stafet-løb på 200 miles bliver afviklet i Miami. Alle 11 løbere er topmotiverede og i fuld gang med at træne. Det er væsentligt at de får trænet og gjort kroppen klar til den store belastning det er at løbe 3 etaper fordelt på kun 2 dage og en nat. Noget helt andet er den mentale klargøring - nogle er stadig usikre på om de når at spare nok op til at komme med. På holdet er der   både arbejdsløse og fleksjobbere, som vil bruge Ragnar udfordringen som motivation og måske som afsæt til at blive mere robuste og komme stærkere ud på den anden side af Ragnar- løbet. Løbet handler netop om at finde - The Inner Wild - den indre vilde seje viking. I en hverdag

Slankekure er noget Fanden selv har opfundet. Jeg er overvægtig og skal have tabt nogle kilo. Jeg synes, det stresser i en travl hverdag, hvis man skal følge en forkromet ugeplan med fastlagte retter og deraf følgende indkøb. Nogenlunde samtidig med opstart af løb sommeren 2017 begyndte jeg i stedet stille og roligt at spise flere grøntsager. Det hjælper meget, at der er en velforsynet og god kantine på mit arbejde. Supermarkedernes forhåndstilberedte salater/kål har jeg trukket meget på til aftensmaden derhjemme. Man kan også spise for meget af det sunde, fandt jeg ud af. Ergo skulle der også kigges på portionsstørrelser og her tog jeg tallerkenmodellen i brug – hvor halvdelen 2/4 af tallerken skal være med grøntsager og ¼ skulle være proteiner bl.a. kød, fisk mv. og ¼ skulle være kulhydrater ris, pasta, kartofler mv. Det fungerede i en periode, men alligevel ikke helt. Jeg blev opmærksom på, at rækkefølgen af madvarerne, som lægges på tallerkenen også betød noget i mit tilf

Jeg er begyndt at gå en lille tur blandt marker og grønne områder i forlængelse af mine morgen løbeture, hvis der er tid til det. Det vil sige, at jeg drosler ned fra løbemode til gåmode (sindstilstand går fra høj aktiv til behageligt med endorfinerne drønende rundt i en saglig rus   :-)   og det er faktisk rigtig rart og mindfullnesagtigt. Vi snakker små 10-15 minutter afhængigt af eventuelle aftaler. Jeg målte lige tiden og afstanden her forleden og det viste sig, at jeg faktisk går cirka 1,2 km i de her 10-15 minutters gåmode. Det var lidt mere end forventet. Det er ikke noget, jeg skal måle, da det blot skal være rart og en oplevelse af at være nærværende ude i den friske luft og i kontakt med kroppen. Når jeg gør det i forlængelse af en løbetur, så oplever jeg også effekten og velværet i kroppen på en helt anden måde, end hvis jeg blot drøner hjemad og haster videre med dagens program på vej til arbejde. Jeg har observeret, at mange løbere går i gang med at løbe, straks

Jeg har fuldtidsarbejde og lidt til – min stor udfordring er derfor vinterperioden med meget overarbejde og eventuel vejrlig med sne, is, blæst og kulde. Hvad skal min strategi være med fastholdelse af motion/løb i vinterperioden? Jeg er nødt til at tænke over det nu, så jeg har en plan klar til vinteren 2018-2019. Det gik ikke helt godt i vinteren 2017-2018. Dog langt bedre end det har gjort i andre år. Her er det Hearingloss Runners gruppen, som hjalp mig til at holde fast ved, at jeg løbende så de andre løbers statusmeldinger på FB. Mine overspringshandlinger blev ”begrænset” til, at jeg i december 2017 ”kun” havde 2½ uge uden løb og 3 uger uden løb i januar 2018. So what´s to do? Primært er det jo et valg – mit valg – fravalg, så jeg er i løbende dialog med mig selv om at: Det er DIT valg….. så jeg tænker og tænker…. Og lytter – hvad gør andre? Nogle bruger fitnesscenter og det er en løsning med hamsterhjulet (løbebånd), især hvis der er meget sne, is og kulde kombinere

Der i januar måned blev jeg spurt om ikke et Ragnar-relay løb kunne være en spændende idè for mig. I hvert fald satte Ragnar og 'Hearing loss runners' tankerne i gang, og jeg vil rigtig gerne deltage sammen med de andre løbere. Jeg har på nuværende tidspunkt løbet i knap 2 år, og havde haft en glæde omkring det, men manglende i efteråret motivation til videre løb. Siden midt november har jeg gået til 'Styrketræning', fordi jeg mangler muskler. Det er hårdt og givende, - og jeg kan mærke at jeg bliver stærkere. Da jeg sagde ja tak til at løbe en Ragnar sammen med 'Hearing Loss Runners' fik jeg gang i mit løb igen med en glæde jeg kender fra sidste forår, og det var dejligt. Styrketræningen blev jeg ved med, fordi jeg synes det er sjovt. Men midt i februar hævede mine knæ, troede jeg havde trænet for meget, hvilket jeg tror er en typisk begynderfejl, så jeg holdt en lille løbepause, men det forbedrede ikke situationen. Det måtte jo betyde et lægebesøg,

Fra jeg startede med at løbe i starten af april 2017 til skrivende stund i slutning februar 2018 er der sket rigtigt meget. Jeg fik oparbejdet en god rutine med at løbe 3 gange om ugen og gradvis få nogle flere km på benene, mens jeg var arbejdssøgende helt frem til slutningen af januar 2018 til at halse efter 2 løbesessioner om ugen til ca. 15 km i alt, hvor jeg nu har fuldtidsarbejde med 10 timers transporttid om ugen oven i hatten. Inden for mit arbejdsfelt er januar og februar er nok de mest ressourcekrævende på året pga. årsregnskabsafslutninger. Yderligere har det også talt imod, at vi har været 3 nye medarbejdere, der skal sættes ind i sagerne efter et år med mange personaleudskiftninger. Det har også vist sig, at der har været rigtig mange arbejdsopgaver, der er tabt mellem 2 stole. Foruden at passe mine egne ansvarsområder, skulle jeg også oplære mine nye kolleger at navigere i vores IT-system i min chefs fravær. Det har medført, at jeg har oparbejdet temmelig mange over