Mine startvanskeligheder


Der i januar måned blev jeg spurt om ikke et Ragnar-relay løb kunne være en spændende idè for mig. I hvert fald satte Ragnar og 'Hearing loss runners' tankerne i gang, og jeg vil rigtig gerne deltage sammen med de andre løbere.

Jeg har på nuværende tidspunkt løbet i knap 2 år, og havde haft en glæde omkring det, men manglende i efteråret motivation til videre løb. Siden midt november har jeg gået til 'Styrketræning', fordi jeg mangler muskler. Det er hårdt og givende, - og jeg kan mærke at jeg bliver stærkere.
Da jeg sagde ja tak til at løbe en Ragnar sammen med 'Hearing Loss Runners' fik jeg gang i mit løb igen med en glæde jeg kender fra sidste forår, og det var dejligt. Styrketræningen blev jeg ved med, fordi jeg synes det er sjovt.

Men midt i februar hævede mine knæ, troede jeg havde trænet for meget, hvilket jeg tror er en typisk begynderfejl, så jeg holdt en lille løbepause, men det forbedrede ikke situationen. Det måtte jo betyde et lægebesøg, som sendte mig videre til fysioterapeuten.

Jeg har den sidste tid lagt mærke til, at jeg har et stærkt og et svagt ben, det kommer mest til udtryk ved styrketræningen, når jeg bliver træt i musklerne tager mit stærke ben over. Og fysioterapeuten har gjort mig så meget klogere på mig selv. Jeg har simpelthen et løst korsbånd i mit venstre knæ, som også er mit svage ben, hvilket betyder jeg overbelaster begge ben ved at have et svagt led.
Behandling de næste 4 uger: 3 styrkeøvelser hver dag, små og langsomme løbeture med støttebind. Og det er vigtigt at holde mig i gang, fordi jeg har brug for musklerne til knæet.


Charlotte: Billedet er fra i mandags. En smuk, lille 3 km og langsom løbetur med støttebind i det smukke sne.  


Jeg er SÅ lykkelig over, at det bare er et korsbånd, fordi DET kan jeg gøre noget ved, og jeg kan blive i planerne om et Ragnar-relay løb sammen med 'Hearing Loss Runners'. Juhuuu

/Charlotte


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!

Mød en løber: Pia fra Fyn