Når arbejdet spænder ben for løberiet


Fra jeg startede med at løbe i starten af april 2017 til skrivende stund i slutning februar 2018 er der sket rigtigt meget. Jeg fik oparbejdet en god rutine med at løbe 3 gange om ugen og gradvis få nogle flere km på benene, mens jeg var arbejdssøgende helt frem til slutningen af januar 2018 til at halse efter 2 løbesessioner om ugen til ca. 15 km i alt, hvor jeg nu har fuldtidsarbejde med 10 timers transporttid om ugen oven i hatten.

Inden for mit arbejdsfelt er januar og februar er nok de mest ressourcekrævende på året pga. årsregnskabsafslutninger. Yderligere har det også talt imod, at vi har været 3 nye medarbejdere, der skal sættes ind i sagerne efter et år med mange personaleudskiftninger. Det har også vist sig, at der har været rigtig mange arbejdsopgaver, der er tabt mellem 2 stole. Foruden at passe mine egne ansvarsområder, skulle jeg også oplære mine nye kolleger at navigere i vores IT-system i min chefs fravær. Det har medført, at jeg har oparbejdet temmelig mange overarbejdstimer. Flere arbejdskolleger har da også kommenteret, at jeg havde vist temmelig meget om ørerne og sagde til mig, at jeg skulle passe godt på mig selv. Jeg har døjet med maven, hovedpine, tinnitus og lydoverfølsomhed. Overdreven brug af kaffe, sodavand, søde sager og fastfood har bestemt ikke gjort det bedre. Så der er ikke noget at sige til, at jeg er fuldstændigt smadret, når jeg kommer hjem og sofaen hopper på ryggen af mig.

MEN jeg har trods alt formået at holde fast i at bevare grundformen i et stykke tid og holdt det på minimum 14-15 km om ugen, om så det har været i noget langsommere tempo, det HAR bogstaveligt talt har kostet blod, sved og tårer!

/Lise

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!

Mød en løber: Pia fra Fyn