Vinterstrategi – What´s to do?


Jeg har fuldtidsarbejde og lidt til – min stor udfordring er derfor vinterperioden med meget overarbejde og eventuel vejrlig med sne, is, blæst og kulde.
Hvad skal min strategi være med fastholdelse af motion/løb i vinterperioden? Jeg er nødt til at tænke over det nu, så jeg har en plan klar til vinteren 2018-2019.

Det gik ikke helt godt i vinteren 2017-2018. Dog langt bedre end det har gjort i andre år. Her er det Hearingloss Runners gruppen, som hjalp mig til at holde fast ved, at jeg løbende så de andre løbers statusmeldinger på FB. Mine overspringshandlinger blev ”begrænset” til, at jeg i december 2017 ”kun” havde 2½ uge uden løb og 3 uger uden løb i januar 2018.

So what´s to do? Primært er det jo et valg – mit valg – fravalg, så jeg er i løbende dialog med mig selv om at: Det er DIT valg….. så jeg tænker og tænker…. Og lytter – hvad gør andre? Nogle bruger fitnesscenter og det er en løsning med hamsterhjulet (løbebånd), især hvis der er meget sne, is og kulde kombineret med det værste: Blæsten.

Lige nu tænker jeg, at en strategi til vinteren 2018-2019 kunne være løb både lørdag og søndag og så et-to løb midt i ugen (hvis muligt og der er overskud). Planen er jo, at jeg er et helt andet sted til den tid, dvs. i endnu bedre form end i skrivende stund og derfor kan bære et løb to dage i træk. Samtidig kunne det være en metode med tilvænning til Ragnar Relay i februar 2019, da vi skal løbe tre runder hver fordelt på to døgn.

Strategien med at lægge løb i weekenden er simpelthen for at komme ud og løbe og fastholde grundformen og det er nemmere i weekenderne, selv om jeg formentlig skal på arbejde i weekenderne.

Jeg er i gang med at få føjet noget styrketræning ind i mit motionsprogram – noget core-, arm- og ben-styretræning. Så alt i alt synes jeg, jeg har en god plan og som kan bære overspringshandlinger. Det gælder også de gode sager i kosten J Livet skal ikke være surt, slid og slæb. Så alt med måde, også af det sunde J

I går morges løb jeg min morgentur. Om eftermiddagen gik jeg til min første ½ times Core Express træning med efterfølgende 1½ times Body SDS træning. Så var jeg også træt. Her tirsdag aften – 24 timer senere - er ømheden så småt ved at indfinde sig, så jeg er spændt på at se, om jeg kommer ud af sengen i morgen tidlig til ugens anden morgenløbetur. Vejret skulle blive ok J uden sne og uden regn.



/Lene

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!

Mød en løber: Pia fra Fyn