Kaptajnens pandekager

Jeg er kaptajn på Hearing Loss Runners. Jeg hedder Laila, og jeg elsker mad.
Jeg har altid kæmpet med vægten, men det var først for 3-4 år siden, at jeg knækkede koden til både at holde vægten og spise lækkert mad.

En af ugens mad højdepunkter er for mig pandekager. Jeg spiser sundt alle hverdage, men i weekenden skal jeg have noget andet end til hverdag. Det er så blevet til pandekager. De er måske i sig selv ikke særligt sunde, men kan kombineres med sunde ting, og så ser regnestykket ikke helt håbløst ud, tænker jeg. 



Pandekager er hygge mad.
Dem spiser vi i familien lørdag og søndag. Jeg har fundet på en opskrift, der både er sund og lækker.
Når man har bagt disse pandekager, kan man smøre en stribe peanutbutter på midten og en stribe nutella eller marmelade eller måske en stribe Lemon curd (engelsk marmelade med æg, smager fantastisk).
Ovenpå striben kommer der så frisk frugt. Det kan være ananas i små tern/skiver, jordbær eller blåbær, hindbær, banan eller hvad man kan lide. Til sidst toppes der med vaniljeskyr. Rul banditten. Spis og nyd den med god samvittighed. En er som regel nok, to, så er du ved at sprække.  


Opskriften på kaptajnens pandekager :

3 æg
1/2 L. Mælk
3 spiseskefulde hvedeklid
4-5 spiseskefulde alm. hvedemel
1 lille spiseskefuld kardemomme
Kanel og vanilje kan også bruges
Lidt salt

Alle ingredienserne piskes sammen i en skål. Det skal have en passende lind konsistens. Bages på pande. Bliver til ca. 8 stk.

Velbekomme!
3 timer efter kan du løbe frisk og veloplagt uden at være tung i maven.

Husk at du er velkommen til at bruge Facebooksiden : hearinglossrunners. Det kan fx være, hvis du har brug for råd omkring dit løb eller bare savner en høreudfordret løber i dit nærområde (hvem gør ikke det?!).

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Vidt forskellige løbeoplevelser på samme rute

Gi' en Hearing Loss Runner en High Five!!

Mød en løber: Pia fra Fyn