Mød en løber - Lene
Jeg hedder Lene - en 54-årig storkøbenhavnsk kvinde med et
medfødt svært høretab på begge ører, som har været beklædt med nogle pragtfulde
CI apparater på begge ører i sådan cirka 10-15 år - som har løbet on/off i
nogle år.
Min udfordring med løb har altid været, at kæden hoppede af
om efteråret, når Work-Life balancen led et gevaldigt knæk pga. det årlige
ekstra arbejde op til kalenderårets afslutning.
At der kommer lidt frost og sne
er ikke noget problem. Hellere ikke mørket - det fikser man da bare med en
pandelampe. Alternativt kan man løbe på veje/stier med stibelysning. Det kan
godt ind i mellem være en udfordring at stå op om morgen kl. 5-6 stykker og
skulle ud og løbe i mørket og kulden. Det gælder så på den lange bane om at
træne sig op til at kunne "slukke" for alle de undskyldninger,
hjernen har travlt med at opfinde. Som ofte går det, særligt da det fungerer
bedst for mig med løb om morgenen. Og jeg lever højt på suset resten af dagen
og nattesøvnen bliver det hak bedre.
Noget af det bedste ved at løbe
er den fede fornemmelse man får efter et veloverstået løb. Jeg er vild med at
have hele Verden for mig selv tidligt om morgenen. Der er ikke noget bedre og
se solen stå op og dagen så småt vågner. Især ude ved vandet er det allertiders
- også afslutte løbeturen med en dukkert.
Kommentarer
Send en kommentar